Mia Mourier

Jeg er uddannet Yogaterapeut og er en af de første i Danmark, der arbejder fuldtid med yogaterapi og klienter. Jeg har siden jeg mødte yoga tilbage i 2008, været drevet af en undren:

Hvordan virker yoga?

Hvilken effekt har yoga på kroppen og i sindet?

Denne undren har resulteret i mange timer på yogamåtten og mange forskellige yogauddannelser. Jeg har idag mere end 1300 uddannelsestimer indenfor yoga, anatomi, traume-behandling og ikke mindst Yogaterapi.

Det seneste år har jeg valgt at færdiggøre min endelige certificering hos International Association of Yoga Therapists (IAYT) i USA.

Under min tid som yogaterapeut har jeg fået erfaring med over flere hundrede klienter i individuel yogaterapi og har en stor erfaring i at designe specifikke yogaprogram til menneskers særlige situation og behov. 

Jeg har en dyb forståelse for og særlig god evne til at aflæse kroppe, sind og bevægelsesmønster og hvordan man balancerer det traditionelle medicinske måde at behandle symptom og sygdomme på med den tusindårige viden fra Ayurveda og Yoga. Den viden og erfaring giver jeg videre til mine yogadeltagere og i yogaterapi forløb.

Min baggrund

Jeg er oprindelig uddannet yogalærer (1200+ tim) fra tre forskellige yogaformer i Danmark og Sverige.

Jeg er uddannet i Yoga Therapy i England (2 år) accredited by the British Council of Yoga Therapy (BCYT). Jeg videreuddanner mig lige nu i Yoga Therapy for Women & Mental Health, i USA og er ved at blive certificeret i den største yogaterapi organisation i verden; International Association of Yoga Therapy (IAYT). Jeg er  under uddannelse  i Relationel Biologisk Traumeterapi hos Ulla Rung Weeke, Skolen for psykosomatik. 

Jeg er medlem af bestyrelsen for Danske Yoga og Meditationslærere (DYOM) hvis formål er at varetage yoga- og meditationslæreres interesser i Danmark. Jeg er også Mentor i foreningen Lær for livet der har til formål at sikre omsorgsfuld læring for børn og unge i udsatte og sårbare positioner.

Jeg har i mit tldligere liv været delejer i et større IT konsulent hus og kender til at jonglere et arbejdsliv med familieliv. Idag driver jeg Yogalicious, med ugentlige yogahold, yogaterapi i individuelle forløb, afholder workshops og mine skønne retreats  på Mallorca og i Sverige.

Velkommen til Yogalicious.
Velkommen hjem ♥